På min tur til Berchtesgaden havde jeg fået overtalt min
familie til at tage en tur op til Hitlers Ørnerede, også kaldet Hitlers sommerhus.
Eller som det hedder lokalt i Berchtesgaden, Kelsteinhaus navngivet efter selve bjerget Kehlstein og ligger i Obersalzberg.
Selve området er meget flot med mange bjerge og i og omkring Berchtesgaden findes der mange flotte og seværdige ture – udover Hitlers Ørnerede kan blandt andet nævnes Salzbergwerk, en tysk saltmine der er flere hundrede år gammel samt turen til Königsee, som er en af de reneste søer i Tyskland.
Du kan se flere oplevelser fra Berchtesgaden hvis du går til forsiden af Outdoorlifes.dk
Flot udsigt fra Hitlers Ørnerede
Grundet min historiske interesse var Hitlers Ørnerede en af
højdepunkterne på vores sommerferie til Tyskland og blandt andet udsigten skuffede overhovedet ikke.
Udsigten fra Hitlers sommerhus fra 1.842 meter oppe af
bjerget er alle dage en rigtig flot udsigt – men vi var specielt heldige i og med at det både var solrigt og klart vejr, da vi valgte at tage turen til Kelsteinhaus.
Nogle af de andre vandrere og turister vi snakkede med i Berchtesgaden, havde været deroppe dagen efter os og der havde et skydække godt 1.500 meter oppe dækket for en fuld udsigt over alle bjerge – på trods af dette er det en flot udsigt med skydække omkring bjergene men jeg er nu glad for at vi fik en solrig og klar dag til vores tur.
En af mine favoritbilleder er blandt andet udsigten fra Ørnereden mod sydvest, hvor man kan se Konigsee nede i dalen imellem 2 bjerge, som man kan se nedenfor på billedet.
På toppen af Kelstein kan man gå ad en sti fra Hitler’s Ørnerede op til et kors samt et sted hvor folk havde lavet en sten konstruktion, som min datter sidder ved siden af, hvor man kan se endnu bedre udover bjerget. Grundet min højdesyge befandt jeg mig med kvalme nede ved restauranten, men min datter og kone tog dette flotte billede på toppen.
Et andet flot billede af udsigten, som jeg fik taget, er udsigten mod nordøst fra Hitlers sommerhus som viser udsigten ud over Obersalzberg.
Hvorfor er Hitlers Ørnerede så populær?
Kelsteinhaus er populært blandt turister, da det er en af de eneste huse fra tiden omkring 2 verdenskrig, som stadig står som intakt efter diverse bombninger af området.
Hele ledelsen i Nazistpartiet havde okkuperet og fjernet de oprindelige beboere i Obersalzberg igennem trusler og boykot og fik lavet deres egen lille by, som selvfølgelig var omringet af militæret.
Det var Martin Bormann som stod for fjernelsen af de oprindelige beboere i Obersalzberg og for opførelsen af de nye boliger til Nazi ledelsen på Obersalzberg. Hele området blev spærret af og kaldt ”Førerspærrezone” og der blev også opført 4 SS-kaserner i nærheden, for at beskytte Hitler.
Selve byggeriet af Kelsteinhaus tog kun 13 måneder inklusive etablering og bygning af vejen derop, hvor en stor del af bjerget blev sprængt væk for at lave vejen. Vejen derop indeholder også flere tunneler igennem bjergsiden og mange steder, måtte man forstærke klippesiden med beton, for at sikre mod klippe – og stenskred.
Selvom myten er at Martin Bormann gav Ørnereden til Hitler i 50 års fødselsdagsgave i 1939, så passer dette ikke. Hitler besøgte selv kun Ørneden estimeret 14 gange i løbet af årene og led af højdeskræk og nogle mener at hans skader efter 1. verdenskrig også gjorde at hans balanceevne blev ekstra påvirket af højderne i Ørnereden.
Selve byggelsen af hele Ørnereden estimeres til at have kostet 150 Millioner Euro og er derfor en yderst omkostelig affære, da man måtte hente specialister ind fra hele verdenen for at kunne overholde den stramme tidsplan.
Mytificeringen af Ørnereden er blevet ekstra stor, da selve byggelsen af vejen og huset er en ekstraordinær ingeniør bedrift, men også fordi at Ørnereden indeholder en masse spektakulære bedrifter. Selve tunnelen ind til elevatoren er bygget ind i bjerget og er knap 150 meter lang og fører til en kobberbelagt elevator, som fører turister, og i gamle dage vigtige personer, til Ørnereden.
Hermann Gøring, Hitlers nummer 2 og ansvarlig for Luftwaffe havde også et hus på Obersalzberg, som endte med at blive ødelagt af de allieredes fly. På stedet hvor Gørings hus lå, ligger i dag et hotel og landemærker efter Gørings hus er ganske få og ofte gemt af træer og anden bevoksning.
Du kan se stedet hvor Gørings hus lå nedenfor på mit billede taget af Kempinski Hotel, som nu ligger der. Den røde markering indikerer hvor huset og swimmingpoolen lå. Det eneste landemærke fra luften er højen med få træer i 1938 på det gamle billede, som jeg har markeret med en rød pil på nedenstående billede.
Selve turen til Hitlers Ørnerede
Da min familie og jeg havde lejet et feriehus i Berchesgaden, var det naturligt at tage bussen herfra.
Men vi fandt ud af man kunne tage en kabelbane halvvejs op og dermed undgå en masse turister. Selve kabelbanen var jo også en oplevelse og gav også flere flotte billeder af området, som man kan se nedenfor.
Kabelbanen sluttede i godt 1.000 meters højde og herfra kunne man enten vandre 30 minutter til busstationen eller tage en Sommerrodelbahn. Vi valgte at tage et par ture med sommerrodelbahn først og det var en flot tur med udsigt ud over dalen ned til Berchtesgaden.
Herefter vandrede vi i 30 minutter i skov langs bjerget fra Sommerrodelbahn til busstationen for busserne, der skulle tage os til Kelsteinhaus. En beslutning som jeg var glad for, da der var skøn natur og udsigt men også hvad der lignede ruiner af bunker på vejen. Igen for en der er historieinteresseret er dette fascinerede på trods af jeg på ingen måde hylder nazismen eller andre former for undertrykkelse.
Da vi ankom til busstationen, skulle vi med en bus op til Kelsteinhaus. Vi havde ikke booket billetter, så vi skulle stå i kø med samtlige andre turister og jeg kunne se på deres online booking at der ville gå noget tid før vi kunne komme afsted.
Da der er plads begrænsning på Kelsteinhaus, så kører busserne der op i intervaller og tager andre turister med ned igen. Fra vi ankom kl. cirka 12.15 til vi kom ind i en bus, gik der 40 minutter. Men vi havde oprindelig først en tid kl. 13.30 og sidste bus ned kørte vist 16.30 fra Kelsteinhaus.
Så udover man skal planlægge turen ift. vejret for at få de bedste betingelser for udsigt, så skal man også påtænke ventetid ved busstationen medmindre man booker hjemmefra.
Billedet nedenfor er udsigten fra nedre Obersalzberg med Hitlers ørnerede på toppen af bjerget – her er jeg på vej ned for at handle i Berchtesgaden til fods.
Nedenstående er at andet billede fra længere nede af vejen, igen også med udsigt over Obersalzberg med Hitlers Ørnerede oppe på toppen af bjerget.